Kapsejlads

Kapsejlads for kølbåde arrangeres af flere sejlklubber på fjorden. I Limfjordens Sejlsport har vi efter aftale med klubberne udpeget nogle kapsejladser i løbet af sæsonen, hvor vi tilstræber at mødes og sejle på tværs af klubberne.
Der sejles efter DH-mål i de enkelte løb, som dog ofte suppleres af en familiesejlads for dem, som blot nyde distancesejlads med hele familien eller som ikke råder over DH målerbrev.

Det fremgår af kapsejladskalenderen, hvilke sejladser der vægtes, som tværgående aktiviteter, herunder bl.a. Mors Rundt, Hals Barre Challenge, Aalborg hovedkapsejlads, Fjordfræseren og 100 sømil mv.
Alle disse kapsejladser er distance kapsejladser. Derudover afholdes kapsejladser på op – ned bane, herunder Pelle P Cup.
De fleste tværgående sejladser fremgår af Manage2Sail. Her sker tilmelding til den enkelte sejlads og indbetaling af tilmeldingsgebyr mv.
En vigtig del af ethvert sejlsportsarrangement er det sociale samvær før og efter sejladserne. Ofte mødes sejlerne efter sejladserne og nyder moleøl på kajen. Der vil ofte være fælles morgenmad og fælles spisning om aftenen i f.m. arrangementerne.
Ud over de tværgående kapsejladser afvikles naturligvis også en række lokale kapsejladser rundt om på fjorden.
Sejlere fra andre klubber kan også her tilmelde sig og deltage. Disse kapsejladser fremgår især af de enkelte sejlklubbers hjemmesider.
God vind.
Kapsejladsregler 2025 – 2028
Ved årsskiftet trådte det nye sæt kapsejladsregler i kraft. World Sailing gennemgår og opdaterer kapsejladsreglerne hvert fjerde år.
Onsdag d. 29. januar havde Limfjordens Sejlsport lokket Jens Villumsen, mange årig International og Judge. Jens Villumsen var kørt fra Aarhus til Morsø Sejlklub for at gennemgå kapsejladsreglerne og fortælle om opdateringen for sejlere i Limfjorden.
Med hjem tog vi Jens Villumsens budskab om især at læse og studere 13 sider i de nye kapsejladsregler før sejlersæsonen starter. Læs ”Definitioner” på seks sider og ”når både mødes” på syv sider.
Kapsejladsreglerne og andre nyttige links kan åbnes og studeres nedenfor:
- Kapsejladsreglerne 2025-2028 (helt opdateret) i pdf-format:
https://dansksejlunion.dk/media/5gto2tj3/kapsejladsreglerne-2025-2028.pdf - Kapsejladsreglerne 2025-2028 online:
https://dansksejlunion.dk/kapsejlads/online-kapsejladsregler - Kom godt i gang med kapsejlads:
https://dansksejlunion.dk/kapsejlads/kom-godt-i-gang - Play the Rules (engelsk og tysk version opdateret pr. 1. januar 2025):
https://game.finckh.net/indexe.htm
Jens Villumsen gav også tilladelse til at vi kan bringe ”Jydske Lov” på vandet, som sejlklubberne er velkommen til at benytte og indsætte på egne hjemmesider.
